Globale aktier landede et afkast på godt 10 pct. i 1. kvartal. Stigningerne kommer i kølvandet på sidste års afkast på næsten 20 pct. Dermed er det samlede afkast fra globale aktier i omegnen af 32 pct. på bare 1 år og 3 måneder.

Afkastet fra obligationer kan ikke følge med aktier og er mere behersket. Kreditobligationer er kommet bedst fra start i år med stigninger i niveauet 2 til 3 pct., mens bl.a. statsobligationer ligger med afkast tæt på break-even.

Årets udvikling på aktie- og obligationsmarkederne ligner udviklingen fra sidste år. Investorer er blevet belønnet med pæne afkast i risikofyldte aktiver. Især amerikanske aktier, men også japanske, er stadig i front foran Europa og emerging markets. Sidstnævnte er tynget af Kina, hvorimod bl.a. Indien og Taiwan præsterer fornuftigt.

Qua aktiemarkedets start på året bør man indstille sig på en mere moderat udvikling resten af året. Risikoen for en mild korrektion på grund af stigningerne kan ikke udelukkes. Medmindre økonomien svækkes, bør en eventuel korrektion snarere ses som reaktion på stigningerne, mere end et egentligt trendskifte.

Udslagsgivende for retningen indtil nu er inflation, renter og økonomisk vækst, dvs. en gentagelse af sidste år fokuspunkter. Inflationen falder ikke lineær, men den overordnede trend er fortsat aftagende inflation. Den er på vej mod centralbankernes 2 pct. målsætning, men fortsat stærk amerikansk økonomi kan betyde tempoet mod de 2 pct. vil være aftagende og niveauet er måske først en realitet igen i løbet af 2025 (eller senere).

Mod slutningen af kvartalet er prognosen fra den amerikanske centralbank en forventning om tre rentesænkninger i år. Det er uvist, hvornår de kommer, men formodentligt ser vi den første omkring halvåret og de to sidste i andet halvår. Amerikansk valg i efteråret kan påvirke forløbet.

Andre centralbanker er også godt i gang med rentejusteringer. Japan går mod trenden og hævede renten i slutningen af marts fra marginalt negativ -0,1 pct. til 0,1 pct. Dermed skulle de sidste negative renter være fortid.

Den schweiziske nationalbank sænkede renten her i slutningen af marts, bl.a. grundet faldende inflation. Det må forventes ECB følger med og kommer med rentesænkninger i år. Hvornår er mere uvist, men den europæiske økonomi viser ikke samme styrke, som den amerikanske. Udviklingen på aktiemarkedet i år afspejler bl.a. at der er taget forskud på disse rentefald. En blød økonomisk landing er fortsat sandsynligt og et realistisk scenarie,  vs. inflationen kan bringes under kontrol uden økonomien ender i recession. Et stærkt amerikansk arbejdsmarked taler for en blød landing er sandsynlig.

Omvendt er arbejdsmarkedet kun stærkt indtil det ikke længere er det. Historien viser at centralbankerne reagerer hurtigt på afmatning i arbejdsmarkedet. Det kan fremrykke tidspunktet for rentesænkninger og tidspunktet for økonomisk afmatning.

Obligationer er ikke for alvor kommet ud af starthullerne i år. En forklaring er bl.a. at lavthængende frugter blev høstet i slutningen af 2023. Renteniveauet er attraktivt om end kreditspændet er blevet indsnævret.

Rentekurven er fortsat invers, hvor den korte rente er højere end den lange. Det er vores vurdering at rentekurven vil blive normaliseret igen. Det vil sandsynligvis være ved fald i den korte ende, dvs. hvor centralbankerne kan agere, mere end at den lange rente skal op.

Den lange rente vil formodentlig i et mindre omfang følge med ned, men den korte vil falde mere.

Den korte rente fremstår attraktiv, da forrentningen er højest her. Der er ganske vist en refinansieringsrisiko ved faldende renter, men ikke voldsomt, hvis den lange renter holder sig nogenlunde på nuværende niveau eller falder en anelse.

Aktierne fremstår ikke billige og handles pt. til P/E på 18,5. Amerikanske aktier handles på højere multipler end fx europæiske. Dele af aktiemarkedet, fx small cap, value og emerging markets er blandt de segmenter, som fremstår mest attraktive.

Forventede rentesænkninger er i høj grad inddiskonteret i aktiemarkedet. Fokus herfra vil være mindre rente og inflation og i højere grad vækst i selskabernes indtjening, der skal understøtte fortsatte stigninger. 

Her vil produktivitetsforbedringer bidrage positivt. En driver vil være kunstig intelligens med potentiale til en betydelig produktivitetseffektivisering. Det fulde omfang og potentiale fra denne megatrend vil vi sandsynligvis først være klar over om en årrække, når vi kan se tilbage.

Geopolitiske spændinger er stadig en risiko for bl.a. den globale samhandel. Det kommende amerikansk valg vil kunne påvirke dette.

Forløbet omkring renter og inflation synes mere tydeligt nu end for tre måneder siden, mens usikkerheden i højere grad knytter sig til den økonomiske vækst og selskabernes indtjening.

Det ligger ikke umiddelbart i kortene at en amerikansk recession rammer i år. Det og kommende rentesænkninger må forventes at understøtte risikofyldte aktiver—men i lyset af stigningerne i årets første måneder, må det også antages at de lavthængende frugter allerede er høstet.

Afkast+ følger principperne for lagerbeskatning og alt efter skattemiljø gælder følgende: 

Almindelig opsparing:

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet og beskattes som kapitalindkomst. Det er uden betydning om gevinster/tab er realiserede eller ej. 

Selskaber: 

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet og beskattes som selskabsindkomst. Det er uden betydning om gevinster/tab er realiserede eller ej. 

Pensionsopsparing:

Gevinster opgøres efter lagerprincippet og beskattes efter PAL-beskatningen med 15,3%. Det er uden betydning om gevinsterne er realiserede eller ej. Tab fremføres til modregning i senere års gevinster.  

Virksomhedsskatteordning VSO:

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet og beskattes som selskabsindkomst. Det er uden betydning om gevinster/tab er realiserede eller ej.