Nyhedsbrev

Eufori fra et fantastisk 2021 kan hurtigt afløses af modløshed, men man bør holde sig i skindet og undgå panikagtige investeringsbeslutninger

Ikke siden Coronakrisen ramte i foråret 2020 er danske aktier faldet så meget på én måned, som det skete i januar. Derudover er mange traditionelle sikre havne som fx danske realkreditobligationer også faldet i værdi. Det var med andre ord mere end vanskeligt at finde læ i vinterkulden.

Det mærker mange opsparere på den hårde måde. Værdien af opsparingen er faldet fra all-time high og des flere (danske) aktier i opsparingen, des større tab tikkede ind i måneden. Selvom vi kommer ud af et fantastisk investeringsår med meget høje afkast, kan euforien herfra hurtigt afløses af modløshed. Der er ikke noget at sige til, hvis opsparere nu bliver nervøse og frygter opsparingen risikerer at smuldre væk eller om de må skyde en hvid pind efter deres finansielle drømme.

Det er kun helt naturligt at reagere sådan. Al andet ville nærmest være mærkeligt. Mange bliver usikre på, hvad der er det rigtige at gøre under sådanne kursfald. Selvom det er svært, bør man se gennem turbulensen og ikke gøre noget overilet. Kursfald hænger ubetinget sammen med investering.

Afkast og risiko er tæt forbundet og målsætningen om høje afkast indfries kun, hvis man står igennem perioder med kurstab – også store tab. Det er sorgløst og nemt at være grådig og øge risikoen i en tid, hvor alt stiger, men det er under turbulens, at risikovilligheden testes og skal bestå prøven. Med hvad kan man gøre i sådanne situationer?

Man kan starte med at minde sig selv om, at investeringsresultater ikke skal måles over én måned. Ingen investeringshorisont er så kort og kursfaldene bør ses i længere perspektiv. Vi kommer ud af et bull-marked, der med få undtagelser har varet siden Finanskrisen med udsving undervejs, senest Corona i foråret 2020. Ses afkastet over fx 5 og 10 år vil mange investorer med balanceret porteføljer med stor sandsynlighed se tilbage på positive afkast – selv efter seneste kursfald, som stadig i et historisk perspektiv er overkommenlige.

Tab afløses af kursstigninger
I en situation som denne er gode råd dyre og det er fristende at lytte til gode råd. Der er altid gode råd at finde, man skal blot tænde for nyhedsstrømmen i dagspressen, sociale medier m.m. førend rådene nærmest falder over i hinanden. Er man usikker på, hvad der er den rigtige beslutning, følger mange uvilkårligt med flokken. Nogle af de såkaldte ‘gode’ råd kan være, at det bedste du kan gøre er at sælge eller reducere aktiebeholdningen.

Det er sjældent en klog beslutning. De største ’afkasttab’ ofte kommer, når aktierne sælges på ugunstige tidspunkter. Det giver muligvis ro i sindet, men rejser nye dilemmaer for hvornår skal man gå ind i markedet igen? Man skal ikke kun ramme rigtigt med hensyn til, hvornår man skal gå ud, man skal også lykkedes med, hvornår man skal ind i markedet igen.

Står man på sidelinjen er risikoen for ikke at komme med, når markedet genvinder rodfæste enorm. Ikke nok med reboundet misses, man går også glip af afkasttilvæksten af det tabte afkast i reboundet.

Irrationelle investeringsbeslutninger jeopardizer investeringsstrategien og sandsynligheden for dine finansielle mål realiseres. Har du råd til at tage sådanne beslutninger og risici? Prisen kan være flere år på arbejdsmarkedet end planlagt, færre penge i den søde pensionstilværelse eller huskøbet måske udskydes eller sløjfes helt.

Den amerikanske centralbank FED overraskede markedet ved at indikere, at den har til hensigt at slanke sin store beholdning af obligationer. En konkret køreplan for rentestigninger og reduktion af balancen udestår dog fortsat. Centralbanken har til hensigt at se tiden an, afvente data og nøgletal samt forblive fleksibel, da vi endnu er på vej ud af pandemien med mange ubekendte, herunder inflationsudviklingen og den økonomiske vækst.

Centralbanken styrer efter to målsætninger: inflation og beskæftigelse, hvorfor man løbende forsøger at balancere tiltag, så økonomien hverken overopheder eller afmattes. Der er på nuværende tidspunkt indpriset fire rentestigninger à 0,25% i de nuværende obligationskurser i løbet af 2022. Stemningen blev i slutningen af måneden bedre, da flere FED medlemmer var ude og signalere, at det eneste sikre på nuværende tidspunkt er, at renten bliver sat op til marts. Rentestigningerne er med andre ord ikke sat på autopilot.

Rentestigningerne er primært gået ud over de dyrere prisfastsatte vækstaktier, herunder danske aktier, og IT-aktierne i Nasdaq indekset med fald på ca. 10%. Årsagen hertil er, at når renterne stiger, reduceres de diskonteringsfaktorer, som man bruger til at omregne den fremtidige indtjening til nutidskroner. Det rammer vækstaktierne hårdere end valueaktier, da meget af vækstaktiernes indtjening ligger ude i fremtiden, mens valueaktier som finans, energi og industri tjener penge i dag.

Aktiefaldene er gået stik imod udviklingen i virksomhedernes indtjening, der over en bred kam har slået analytikernes forventninger. Derfor er aktierne blev billigere. Vi har bl.a. set fremragende regnskaber fra giganterne Microsoft og Apple. Når hjælpen fra en meget lempelig pengepolitik aftager, og aktier atter skal ’stå på egne ben’, så er det i sidste ende virksomhedernes indtjeningsevne, der skal drive kurserne.

Der er grobund for et aktiecomeback. Meget er allerede priset ind ift. FEDs ageren, pandemien ser ud til at være på kraftig retur, indtjeningen ser god ud, økonomien ser robust ud, og både forbrugere og banker er velpolstrede. Desuden vil selskaberne foretage store aktietilbagekøb og give rekordhøje udbytter til aktionærerne.

Inflationsudviklingen vil stadig være en afgørende faktor. Inflationen ser ud til at være længere om at falde tilbage til normalen. Vareefterspørgslen har været enorm, eftersom mange serviceydelser har været umulige under pandemien. Dette har sammen med efterspørgsel fra den tiltagende grønne omstilling og forsyningsproblemer pga. nedlukninger givet signifikante prisstigninger på energi, råvarer og metaller. Man kan derfor ikke afvise en pris- og lønspiral. Noget kunne dog tyde på, at prispresset letter en smule i takt med at flere lande får fuld genåbning uden restriktioner. I Kina har man dog indtil videre ført en nultolerance overfor coronavarianterne. Det kan få afgørende betydning, hvis også Kina vælger at leve med den mindre sygdomsfremkaldende omikron-variant, idet det for alvor kunne løse logistik- og forsyningsproblematikkerne og dermed skabe mere ro på inflationsudviklingen og markederne.

Afkast+ følger principperne for lagerbeskatning og alt efter skattemiljø gælder følgende: 

Almindelig opsparing:

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet og beskattes som kapitalindkomst. Det er uden betydning om gevinster/tab er realiserede eller ej. 

Selskaber: 

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet og beskattes som selskabsindkomst. Det er uden betydning om gevinster/tab er realiserede eller ej. 

Pensionsopsparing:

Gevinster opgøres efter lagerprincippet og beskattes efter PAL-beskatningen med 15,3%. Det er uden betydning om gevinsterne er realiserede eller ej. Tab fremføres til modregning i senere års gevinster.  

Virksomhedsskatteordning VSO:

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet og beskattes som selskabsindkomst. Det er uden betydning om gevinster/tab er realiserede eller ej.