Nyhedsbrev

Den gode stemning på markederne i juli som følge af gode regnskaber og forventninger om rentefald i løbet af 2023, er vendt til en mere sur stemning. Centralbankerne vil sandsynligvis hæve renterne mere end ventet, også selvom det påvirker væksten og virksomhederne og forbrugerne negativt. Det var budskaberne fra den amerikanske centralbanks topmøde i Jackson Hole i USA i forrige uge. Fokus er inflationsbekæmpelse for enhver pris, og de vil gennem rentestigninger dæmpe efterspørgslen og dermed søge at mindske presset på arbejdsmarkedet med øget arbejdsløshed og mindre lønpres til følge.

Inflationstallene fra USA ser ellers ud til at have toppet bl.a. pga. større fald i mange råvarer, metaller og fødevarer på børserne. I Europa ser vi stadig højere inflation, da den høje gaspris påvirker elpriserne rundt omkring i Europa, hvorved virksomhedernes produktionsomkostninger er høje. Inflationen ligger stadig markant over centralbankernes målsætning på ca. 2%, hvilket betyder at de ser sig nødsaget til at reagere.

I løbet af august har gaspriserne svinget voldsomt i Europa, og efter en ny himmelflugt aftager de betydeligt – efter meldinger fra Tyskland om, at gaslagrene er ved at være fyldte til vinteren. Samtidig har EU meldt ud, at de vil reformere elmarkedet i Europa, så elprisen ikke længere bliver så afhængig af den dyreste energi, som i øjeblikket er gas. Derudover vil de indføre et prisloft. Elpriserne er også blevet påvirket positivt af, at vi mangler vand og vind som følge af den ekstreme tørke, som vi har oplevet i bl.a. Europa. Positivt er det dog, at forbruget af gas i Europa ser ud til at være faldet med 20% allerede, så afhængigheden af Ruslands gasleverancer allerede er aftagende.

Som investor er det naturligvis værd at bemærke, at vi netop er gået ud af et årti præget af lave renter, likviditet i rigelige mængder, få udsving og globalisering af verdenshandlen. Vi går nu ind i en periode med normalisering af renterne, mindre likviditet, højere inflation, større udsving og en trend mod de-globalisering.

Det er ikke kun dårlige nyheder, der præger markederne. For selvom den økonomiske vækst er aftagende, kommer den fra et højt udgangspunkt. Økonomien blandt forbrugere og virksomheder er stærk, de har lav gearing (låntagning) og sunde kreditter. Seneste tal viser, at forbruget stadig er robust, selvom forbrugernes købekraft er blevet udhulet.

Inflations- og renteudviklingen samt forbrugernes modstandskraft og virksomhedernes indtjening bliver afgørende for den videre udvikling på markederne. Der er efterhånden priset mange rentestigninger ind i markedet, der naturligvis altid er på forkant – baseret på forventninger til den makroøkonomiske udvikling.

Afkast+ følger principperne for lagerbeskatning og alt efter skattemiljø gælder følgende: 

Almindelig opsparing:

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet og beskattes som kapitalindkomst. Det er uden betydning om gevinster/tab er realiserede eller ej. 

Selskaber: 

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet og beskattes som selskabsindkomst. Det er uden betydning om gevinster/tab er realiserede eller ej. 

Pensionsopsparing:

Gevinster opgøres efter lagerprincippet og beskattes efter PAL-beskatningen med 15,3%. Det er uden betydning om gevinsterne er realiserede eller ej. Tab fremføres til modregning i senere års gevinster.  

Virksomhedsskatteordning VSO:

Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet og beskattes som selskabsindkomst. Det er uden betydning om gevinster/tab er realiserede eller ej.